Rygestop

Sådan får du perfekte tænder – kvit smøgerne

november 23, 2018

Alle drømmer om perfekte tænder. Rent biologisk søger vi en partner med pæne tænder, da det vidner om sundhed, hygiejne og gode gener. Så vil du gøre dig selv mere attraktiv, er det et godt sted at starte, hvis du tænker over, hvordan dine tænder ser ud.

Pæne tænder er kendetegnet ved at være hvide og også gerne lige. Hvis du ryger, er det svært at holde tænderne pæne, og hvis du gerne vil have hvide og sunde tænder, er det næsten umuligt at gøre, mens du ryger. Rygning har massive konsekvenser for din mund. Det medfører misfarvning af tænderne, og det øger samtidig chancen for kræft i mundhulen. Ligeledes er der også risiko for at blive ramt af en betændelsestilstand i munden, der kaldes paradentose, og det kan føre til løshed i tænderne, som på sigt vil få tænderne til at falde ud.

Rygning er dine tænders fjende, og jo hurtigere du stopper, jo bedre chance har dine tænder for at blive pæne og sunde.

Tænk på tænderne og hold dig motiveret

Kunne du godt tænke dig at stoppe med at ryge, er der naturligvis mange gode råd at hente. Et godt råd er at planlægge dit rygestop. Hvis du laver en konkret plan for at stoppe med at ryge, har du noget at følge, som kan motivere dig. Når du er i processen, er det vigtigt, at du også minder dig selv om, hvorfor du valgte at stoppe med at ryge. Du kan eksempelvis minde dig selv om det ved at have et billede af et pænt smil hængt op et sted i hjemmet eller eventuelt på din telefon. Så har du noget, der motiverer dig til at fortsætte i tider, hvor det kan virke uoverskueligt. Du kan vælge at stoppe med at ryge i fællesskab med en ven. Så kan I holde hinanden motiverede, og måske bruge de penge, I normal vis ville have brugt på smøger, på at gøre de ting, som I måske ikke havde råd til, mens I røg. Det er godt at holde sig beskæftiget, mens man forsøger at stoppe med at ryge. På den måde giver man nemlig ikke sig selv særlig meget tid til at tænke på behovet for en smøg. Virker det dog helt umuligt, kan du naturligvis også gribe ud efter nogle af rygestop-produkterne på markedet, som er lavet til at hjælpe dig. Du kan eksempelvis prøve at se, om nikotinprodukter kan hjælpe dig til at kvitte smøgerne for alvor.

Ret tænderne med Invisalign

Der spiller flere faktorer ind end, hvorvidt tænderne er hvide eller ej, når det kommer til at bedømme et flot smil. De fleste ønsker sig hvide og lige tænder, men det er ikke alle, der har lyst til at have togskinner på. Derfor er det heldigt, at der er blevet lavet et produkt, der hedder Invisalign, hvor du kan få rettet tænderne, uden folk kan se det under processen. Du kan få rettet tænder med en usynlig bøjle hos Tandlægerne På Østerbro. Brug de penge, du ellers ville have brugt på smøger, på at få helt perfekte tænder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *